No replies to this topic

[casinoi]

Der er lidt interessant læsning i diverse aviser i Danmark om Spillestyrelsens ageren og laden nedenfor.


Jeg forventer ikke folk læser det hele, idet det er blandede artikler, men visse har også relevans for casino sider som kasinoking, idet vi har haft siden lukket i flere døgn indtil videre...
----


Spillemyndigheden

Noter: Sport

Jyllands-Posten 1. maj 2004, 1. sektion, side 14

Marathonløber klar til Athen ATLETIK Marathonløberen Annemette Jensen fra Sparta kan se frem til at prøve kræfter med den klassiske marathonrute fra landsbyen Marathonas til det gamle OL-stadion fra 1896 ved sommerens OL i Athen. Egentlig manglede Sparta-løberen syv sekunder i at klare OL-kravet, da hun først i april vandt Zürich Marathon i tiden, 2.30,07 timer, men tiden og præstationen var af så høj international klasse, at DIFs bestyrelse fredag besluttede at udtage hende til OL. HeB Dagblade udfordrer TIPSLOV Ekstra Bladet følger lørdag ifølge Jyllands-Postens oplysninger i hælene på dagbladet B.T. ved at bringe en helsides annonce for den engelsk registrerede bookmakergigant, Ladbrokes. I de senere dage har B.T. bragt annoncer for andre bookmakere, Expekt og Unibet. De to dagblade har accepteret annoncerne, fordi de finder den danske lov fra i fjor, som forbyder bladene at annoncere for andre end Dansk Tipstjeneste, i strid med EU-lovgivningen. Straffen for at reklamere for udenlandske bookmakere er bøder, mens formidling af spil kan straffes med fængsel. Den 22. april lukkede hjemmesiden tipsomtips.dk efter en henstilling fra Spillemyndigheden, fordi siden bragte links til udenlandske bookmakere. HeB Støtte til Jacobsen TEAM DANMARK Mette Jacobsen fik fredag opbakning fra aktivkomitéen under Danmark Idræts-Forbund (DIF) som nyt bestyrelsesmedlem i Team Danmark. Det vakte stort postyr, da kulturminister Brian Mikkelsen (K) torsdag udpegede svømmeren som de aktives repræsentant uden at have forhørt sig hos nogle de organisationer, der repræsenterer elitesportsudøvere. Aktivkomiteen var blandt dem, der mente, at kulturministeren burde have lyttet noget mere inden udnævnelsen af Mette Jacobsen, men nu vil komitéen støtte hende i det videre arbejde./ritzau/ Bueskytte klarede krav OLYMPISK Den danske bueskytte Hasse Lind kvalificerede sig fredag til OL i Athen. Ved det første europæiske Grand Prix i år placerede den 24-årige bueskytte sig blandt de 40 bedste, og det var nok til at klare OL-kravene. /ritzau/ Nyhedsredaktør: INGVARD GRANN E-mail: sport@jp.dk

Spillemonopol: Spillet kan begynde

Jyllands-Posten 30. marts 2004, 1. sektion, side 12


EF-Kommissionen tager tirsdag officielt de indledende skridt til at trække staten for EF-Domstolen for at teste lovligheden af Dansk Tipstjenestes monopol på spil.


Af Henrik H. Brandt
Da den engelske bookmakergigant Ladbrokes i søndags inviterede en flok danske pressefolk til fodbold i firmaets sponsorloge i Parken, stod et afmonteret reklameskilt med påskriften Ladbrokes.com parkeret bag logens seks tilskuersæder til en årlig leje af 50.000 kr. stykket. Spillemyndigheden har forlangt reklameskiltet afmonteret, fordi reklamer for andre spillevirksomheder end Dansk Tipstjeneste er forbudt i Danmark. Men reklameskiltet kan tidsnok nok komme på plads igen på ydersiden af logen. Og de udenlandske spilleselskabers stille lobbyisme bliver nu afløst af juridiske slagsmål, der i yderste konsekvens kan presse regeringen ud i en pinlig skandale. Tirsdag sker det, som hverken regering eller det største oppositionsparti ville tage til efterretning under sidste vinters stramning af tipsloven til fordel for Dansk Tipstjeneste. Nemlig de første officielle skridt til et sagsanlæg fra EU-Kommissionen mod Danmark ved EF-Domstolen. Åbningsskrivelsen afgår tirsdag fra EU-Kommissionens generaldirektorat for det indre marked. Det bliver så op til skatteminister Svend Erik Hovmand (V) og hans embedsmænd at forklare Kommissionen, at man sagtens kan have et monopol på spil med den begrundelse, at spillerne skal beskyttes mod ludomani, selv om monopolvirksomheden Dansk Tipstjeneste samtidig er i voldsom vækst på de mest ludomanifremkaldende spilleområder og i øvrigt konstant er i top fem blandt landets flittigste annoncører. Ladbrokes varmede op i Parken ved at offentliggøre en 64 siders rapport fra advokatfirmaet Johan Schlüter i Århus. Rapporten argumenterer for, at staten den 20. februar brød EU-retten, da Ladbrokes fik afslag på en officiel ansøgning om licens til at udbyde spil i Danmark. »Der er to ting i det. Hvis man begynder at se på statens adfærd i forhold til EU-retten, får staten svært ved at modbevise, at man siger et og gør noget andet. Hvad der aldrig er prøvet endnu i disse sager er spørgsmålet om, hvorledes Tipstjenestens status også kan være misbrug af en monopolagtig stilling,« forklarer en af forfatterne af rapporten, advokat Lars Karnøe. Erstatningskrav I allerværste fald for staten kan de kommende års juridiske spillekrig ende med erstatningskrav fra udenlandske bookmakere for års tabte spilleindtægter i Danmark på et ulovligt grundlag. Rapporten fra Ladbrokes gennemgår EU-retspraksis og sammenligner med danske spillelovgivninger gennem tiderne. Sagens kerne er EF-Domstolens afvisning af skatteindtægter og overskud til gode formål via spil som en rimelig overordnet begrundelse for at opretholde et monopol. Hensynet til at forebygge ludomani og kriminalitet er derimod gyldige monopolgrunde, men det kræver jo så, at staten i praksis forfølger dette mål. Dansk Tipstjenestes monopol forhindrer hverken nye spiltyper, konstant vækst, voldsom annoncering eller privatpersoners (tipsforhandlernes) økonomiske interesse i at stimulere spillelysten, argumenterer rapporten fra Ladbrokes. Ifølge Lars Karnøe er det oplagt, at det danske spillemonopol altovervejende har til formål at sikre en årlig indtægt på små tre mia. kr. til staten og beløbmodtagerne. Dette motiv har staten i takt med EU's øgede interesse for det danske monopol forsøgt at nedtone i spillelovgivningen, men den holder ikke ifølge advokaten. Først ved de seneste lovrevisioner har forbrugerbeskyttelse og beskyttelse mod ludomani nemlig fået den verbale hovedrolle i forarbejderne til den danske lovgivning. »De ovennævnte hensyn får kraftig karakter af efterrationaliseringer,« konkluderer Ladbrokes-rapporten. Regeringen får tirsdag nogle måneders frist til at svare på åbningsskrivelsen fra EU-Kommissionen. Derefter kan Kommissionen beslutte at trække staten for Domstolen. Ladbrokes overvejer at skubbe yderligere på processen ved at anlægge en sideløbende sag mod staten ved en dansk domstol. henrik.brandt@jp.dk


Spillets tabere

De Bergske Blade 27. marts 2004, 1. sektion, side 5


En lille mand, mørkhåret og med overskæg, sidder ved en spilleautomat og håber på jackpot. Han smider mønter i maskinen - igen og igen - men heldet lader vente på sig.


Af Michael Tannis Beck
En lille mand, mørkhåret og med overskæg, sidder ved en spilleautomat og håber på jackpot. Han smider mønter i maskinen - igen og igen - men heldet lader vente på sig.To andre i lokalet kigger med og giver ham et godt råd:- Find en anden maskine, siger de, en mand fik den store gevinst på den dér i går.Vi er i Pitten, en særlig spilleafdeling af butikken PitStop i Valby. Pitten er ligesom de 160 andre af samme navn rundt om i landet drevet af en selvstændig indehaver, men bag pengemaskinerne gemmer sig den egentlige ejer - den danske stat i form af milliardkoncernen Dansk Tipstjeneste A/S.Hvis man kan lide at spille og tage chancer med sine penge, er det et godt sted. Hér er roligt med en dæmpet belysning, som gør det lidt hyggeligt, og så er der kaffe og småkager på et lille bord ved døren. Akkurat som Tipstjenesten gerne vil have det. I selskabets årsrapporter fra de senere år hedder det, at miljøet omkring det at spille på spilleautomater skal have »et imagemæssigt løft«, og butikkerne skal derfor indrettes, så de udstråler »varme, venlighed, blødhed, afslapning, underholdning, tidløshed, drømme og spænding.«Det synes at være lykkedes mange steder. Nogle vil endda sige lidt for godt. For mange danskere er faldet så meget for statens bløde, varme og afslappende spillebutikker, at de i dag slet ikke kan holde op med at komme der. De er blevet ludomaner.I takt med at Tipstjenestens datterselskab Dansk Automatspil A/S siden 2001 har opstillet 2.860 spilleautomater landet over, har Center for Ludomani med hovedkontor på Fyn fået så mange patienter, at de har måttet åbne to nye behandlingscentre - et i København og senest i mandags et i Århus. Ifølge lederen af centrene, Michael Bay Jørsel, skaber spilleautomaterne et øget antal ludomaner:- 70 procent af dem, der søger hjælp her, er overvejende til spilleautomater. Det er et hurtigt spil med kort responstid. Det tager jo ikke mere end to sekunder fra indskud til udløsning. Flere oplever at blive suget ind i en helt anden verden, hvor timer føles som minutter. Der er ingen tvivl om, at stimuli er raslen af mønter i metalbakken, siger han.Staten er med andre ord med til at skabe ludomaner - statsludomaner, kan man kalde dem. Og formålet er at underholde danskerne - og at tjene penge til Tipstjenesten, der siden tilladelsen til at gå ind på markedet for automatspil kom i 2001 har skabt en omsætning på cirka 1,5 milliarder kroner - eller 16,6 procent af koncernens samlede omsætning på ni milliarder, der i øvrigt stammer fra især tips, lotto og odds.HykleriFrembringelsen af statsludomaner vækker forargelse hos flere - også i Folketinget. En af de hårdeste kritikere er de radikales Anders Samuelsen, der især har langet ud efter Tipstjenestens og regeringens modstand mod at åbne spillemarkedet for konkurrence netop med den begrundelse, at øget konkurrence vil skabe flere ludomaner.- Det er ren hykleri. For at bevare monopolet forsøger regeringen at dække sig ind under hensynet til ludomani, og eksemplet med spilleautomaterne viser jo, at det ikke holder en meter, siger Anders Samuelsen, spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget og skatteordfører for partiet. Formanden for Folketingets socialudvalg, Tove Videbæk (KD), udtrykker også bekymring for, at staten udbyder et spil, der i den grad fremprovokerer ludomani.- Det er da et grundlæggende problem. Ingen tvivl om det. Det er jo også godt nok, at der betales en procent tilbage, men hvis det ikke er nok, må vi sætte procentsatsen i vejret, siger hun med henvisning spilleautomatlovgivningen, der pålægger udbyderne at tilbagebetale én procent af den samlede omsætning til forskning og behandling af ludomani.Vicedirektør i Dansk Tipstjeneste A/S, Jean Jørgensen, tilkendegiver, at koncernen er »udmærket tilfreds« med udbyttet på markedet for spilleautomater.- Vi erkendte dog med det samme, da vi gik ind på dette marked i marts 2001, at vi blev en større del af problematikken omkring ludomani i forhold til vores øvrige spil. Så vi valgte at starte et tæt samarbejde med Ringgaarden (Center for Ludomani, red.). Vi støtter blandt andet deres konferencer. Vi har også lavet nogle brochurer, som findes på alle vores spillesteder, siger Jean Jørgensen.SymptomerneI Odense forklarer Michael Bay Jørsel, at centret i fjor behandlede cirka 800 danskere med klare symptomer på ludomani: de er ramt af en afhængighedstilstand, hvor det at spille om penge på eksempelvis spilleautomater er det primære i tilværelsen, mens familie, arbejde og andre forpligtelser skubbes i baggrunden. Center for Ludomani får yderligere et stort antal henvendelser fra især bekymrede pårørende til personer med overdrevent spilleforbrug.- Der er flere og flere mennesker, som har fået kendskab til, at vi eksisterer og giver en seriøs behandling. Spil er meget på dagsordenen i øjeblikket. Alle kender til det, og 90 procent af den voksne befolkning spiller vel. Men der er en gruppe, som ikke kan styre det. Dem prøver vi at hjælpe, siger Michael Bay Jørsel, der har beskæftiget sig med spillelidenskab siden 1992.Han har flere forslag til, hvordan man kan gøre spilleautomaterne mindre farlige for spillerne:- Automaterne kunne gøres »enarmede« igen. Det ville besværliggøre »arbejdet«. Samtidig ville det være en god ide at fjerne metalbakkerne. Man skal have en strimmel i stedet, som kun kan indløses i banken. Du er dermed nødt til at rejse dig fra din stol, og nogle vil måske tænke sig om og lade være med at gå tilbage til maskinen. Der skulle også påmonteres ure og pop-up-beskeder på alle automaterne. Igen vil nogle måske tænke; jeg kom klokken 10.30. Nu er klokken 14.30. Jeg lovede, at hente ungerne, så jeg må hellere gå.Hvad vil de anbefale?Spillemyndigheden under Told & Skat skal inden afslutningen af dette folketingsår aflevere en rapport til skatteminister Svend Erik Hovmand (V). Den skal lægge op til en eventuel revision af den spilleautomatlovgivning. Spillemyndigheden vil ikke oplyse, om den anbefaler et forøget beredskab i kampen mod ludomani.




Spillets tabere

Berlingske Tidende 21. marts 2004, 1 sektion, side 2


70 procent af alle danske ludomaner er afhængige af spil på enarmede tyveknægte. Behovet for behandling er så stort, at et nyt venter er blevet åbnet i mandags. En stor del af spilleautomaterne er ejet af Dansk Tipstjeneste, og flere politikere kritiserer, at Danmark skaber sine egen statsludomaner.


Af Michael Tannis Beck
En lille mand, mørkhåret og med overskæg, sidder ved en spilleautomat og håber på jackpot. Han smider mønter i maskinen – igen og igen – men heldet lader vente på sig.To andre i lokalet kigger med og giver ham et godt råd:»Find en anden maskine,« siger de, »en mand fik den store gevinst på den dér i går.«Vi er i Pitten, en særlig spilleafdeling af butikken PitStop i Valby. Pitten er ligesom de 160 andre af samme navn rundt om i landet drevet af en selvstændig indehaver, men bag pengemaskinerne gemmer sig den egentlige ejer – den danske stat i form af milliardkoncernen Dansk Tipstjeneste A/S.Hvis man kan lide at spille og tage chancer med sine penge, er det et godt sted. Hér er roligt med en dæmpet belysning, som gør det lidt hyggeligt, og så er der kaffe og småkager på et lille bord ved døren. Akkurat som Tipstjenesten gerne vil have det. I selskabets årsrapporter fra de senere år hedder det, at miljøet omkring det at spille på spilleautomater skal have »et imagemæssigt løft«, og butikkerne skal derfor indrettes, så de udstråler »varme, venlighed, blødhed, afslapning, underholdning, tidløshed, drømme og spænding.«Det synes at være lykkedes mange steder. Nogle vil endda sige lidt for godt. For mange danskere er faldet så meget for statens bløde, varme og afslappende spillebutikker, at de i dag slet ikke kan holde op med at komme der. De er blevet ludomaner.I takt med at Tipstjenestens datterselskab Dansk Automatspil A/S siden 2001 har opstillet 2.860 spilleautomater landet over, har Center for Ludomani med hovedkontor på Fyn fået så mange patienter, at de har måttet åbne to nye behandlingscentre – et i København og senest i mandags et i Århus. Ifølge lederen af centrene, Michael Bay Jørsel, skaber spilleautomaterne et øget antal ludomaner:»70 procent af dem, der søger hjælp her, er overvejende til spilleautomater. Det er et hurtigt spil med kort responstid. Det tager jo ikke mere end to sekunder fra indskud til udløsning. Flere oplever at blive suget ind i en helt anden verden, hvor timer føles som minutter. Der er ingen tvivl om, at stimuli er raslen af mønter i metalbakken,« siger han.Staten er med andre ord med til at skabe ludomaner – statsludomaner, kan man kalde dem. Og formålet er at underholde danskerne – og at tjene penge til Tipstjenesten, der siden tilladelsen til at gå ind på markedet for automatspil kom i 2001 har skabt en omsætning på cirka 1,5 milliarder kroner - eller 16,6 procent af koncernens samlede omsætning på ni milliarder, der i øvrigt stammer fra især tips, lotto og odds.HykleriFrembringelsen af statsludomaner vækker forargelse hos flere – også i Folketinget. En af de hårdeste kritikere er de Radikales Anders Samuelsen, der især har langet ud efter Tipstjenestens og regeringens modstand mod at åbne spillemarkedet for konkurrence netop med den begrundelse, at øget konkurrence vil skabe flere ludomaner.»Det er ren hykleri. For at bevare monopolet forsøger regeringen at dække sig ind under hensynet til ludomani, og eksemplet med spilleautomaterne viser jo, at det ikke holder en meter,« siger Anders Samuelsen, spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget og skatteordfører for partiet. Formanden for Folketingets socialudvalg, Tove Videbæk (KD), udtrykker også bekymring for, at staten udbyder et spil, der i den grad fremprovokerer ludomani.»Det er da et grundlæggende problem. Ingen tvivl om det. Det er jo også godt nok, at der betales en procent tilbage, men hvis det ikke er nok, må vi sætte procentsatsen i vejret,« siger hun med henvisning spilleautomatlovgivningen, der pålægger udbyderne at tilbagebetale én procent af den samlede omsætning til forskning og behandling af ludomani.Vicedirektør i Dansk Tipstjeneste A/S, Jean Jørgensen, tilkendegiver, at koncernen er »udmærket tilfreds« med udbyttet på markedet for spilleautomater.»Vi erkendte dog med det samme, da vi gik ind på dette marked i marts 2001, at vi blev en større del af problematikken omkring ludomani i forhold til vores øvrige spil. Så vi valgte at starte et tæt samarbejde med Ringgaarden (Center for Ludomani, red.). Vi støtter blandt andet deres konferencer. Vi har også lavet nogle brochurer, som findes på alle vores spillesteder,« siger Jean Jørgensen.SymptomerneI Odense forklarer Michael Bay Jørsel, at centret i fjor behandlede cirka 800 danskere med klare symptomer på ludomani: de er ramt af en afhængighedstilstand, hvor det at spille om penge på eksempelvis spilleautomater er det primære i tilværelsen, mens familie, arbejde og andre forpligtelser skubbes i baggrunden. Center for Ludomani får yderligere et stort antal henvendelser fra især bekymrede pårørende til personer med overdrevent spilleforbrug.»Der er flere og flere mennesker, som har fået kendskab til, at vi eksisterer og giver en seriøs behandling. Spil er meget på dagsordenen i øjeblikket. Alle kender til det, og 90 procent af den voksne befolkning spiller vel. Men der er en gruppe, som ikke kan styre det. Dem prøver vi at hjælpe,« siger Michael Bay Jørsel, der har beskæftiget sig med spillelidenskab siden 1992.Han har flere forslag til, hvordan man kan gøre spilleautomaterne mindre farlige for spillerne:»Automaterne kunne gøres »enarmede« igen. Det ville besværliggøre »arbejdet«. Samtidig ville det være en god ide at fjerne metalbakkerne. Man skal have en strimmel i stedet, som kun kan indløses i banken. Du er dermed nødt til at rejse dig fra din stol, og nogle vil måske tænke sig om og lade være med at gå tilbage til maskinen. Der skulle også påmonteres ure og pop-up-beskeder på alle automaterne. Igen vil nogle måske tænke; jeg kom klokken 10.30. Nu er klokken 14.30. Jeg lovede, at hente ungerne, så jeg må hellere gå.«Spillemyndigheden under Told & Skat skal inden afslutningen af dette folketingsår aflevere en rapport til skatteminister Svend Erik Hovmand (V). Den skal lægge op til en eventuel revision af spilleautomatlovgivningen. Spillemyndigheden vil ikke oplyse, om den anbefaler et forøget beredskab i kampen mod ludomani.mtb@berlingske.dkwww.ludomani.dk.www.frederiksbergcenteret.dkFakta: Ludomani En afhængighedstilstand, hvor det at spille om penge har primær betydning i tilværelsen. Betegnelsen ludomani har figureret på Sundhedsstyrelsens diagnosefortegnelse siden 1994.Cirka 50.000 danskere lider af ludomani.Center for Ludomani behandler omkring 800 personer om året. 70 pct. er afhængige af spilleautomater.50 pct. har begået berigelseskriminalitet, inden de får hjælp.50 pct. har haft overvejelser om selvmord.Tre ud af fire kommer ud af spillemisbrug.Fakta: EU-krav om liberalisering Dansk Tipstjeneste har monopol på spil herhjemme, dog er der frit slag om automatspil. Flere udenlandske bookmakere udfordrer disse år det danske og andre europæiske monopoler med især bedre tilbud på odds, og det har sat monopolerne under pres. Bl.a. Danmark nægter at åbne for konkurrence – den officielle begrundelse fra VK-regeringen lyder, at et frit og større spillemarked vil skabe flere ludomaner.Alligevel har EU-Kommissionen ifølge de seneste bulletiner besluttet at hive bl.a. den danske stat for EF-domstolen – for krænkelser af reglerne om tjenesteydelsers fri bevægelighed. Det sker på baggrund af den såkaldte »Gambelli-dom« fra november 2003, der slår fast, at statsforbud mod spil hos andre bookmakere end statens egne er ulovligt. Domstolen er i princippet villig til at udøve dispensation fra forbuddet, hvis selskaberne beskytter spillerne mod ludomani fremfor kun at tjene så mange penge som muligt. Ifølge EU-Kommissionen kan det tilsyneladende være problemet i Danmark. mtb

Stednavne: DANMARK
Emneord: LUDOMANI SKATTEPOLITIK
Personer:
Virksomheder:


Lotto-værten har spillet

Fyens Stiftstidende 13. marts 2004






Sikkerheden er helt i top, og det er umuligt at snyde med lottokuglerne og -tallene. Derfor er der intet mystisk i, at selv studieværten til lottotrækningen i aften, Julie Goodall, har spillet lotto - og ligesom alle andre håber at være alene om førstepræmien på cirka 20 millioner kroner. - Der ville være stil over at trække tallene og så lige hive sin egen kupon frem og sige: Dem har jeg altså, lyder det fra Julie Goodall, der allerede i søndags købte en lynlotto til sig selv og én til sine døtre. Hun spiller altid med, når der er store puljer, og det er noget særligt i denne uge med tredobbelt jackpot. - Vi bliver tit spurgt, om det kan lade sig gøre at snyde. Det kan det altså ikke. Det er fuldstændig umuligt. Trækningen bliver overvåget i studiet, blandt andet af en repræsentant fra Spillemyndigheden, og sikkerhedsforanstaltningerne før og efter trækningen er så omfattende, at ingen kan smugle sit favorittal ind blandt de syv rigtige. - Har du alligevel et staldtip til i aften - et par tal, man er nødt til at have med på sin kupon? - 35 og 8 tror jeg helt sikkert kommer ud, siger lykkens gudinde med et stort grin. Hun har kun vundet en mindre præmie i lotto og 1000 kroner på et skrabelod. Men i aften er den der. Måske.


Kiosker bliver til spille-buler

Fyens Stiftstidende 26. februar 2004


OVERLEVELSE: Nærbutikker skifter varer ud med spilleautomater



Kioskerne har fundet et nyt våben i deres kamp for overlevelse. De fjerner nogle af varerne og sætter spilleautomater op i stedet for.- Jeg gør det simpelthen for at overleve, siger Egon Karmisholt fra Vinhjørnet i Ejby.Sidste forår tyndede han så kraftigt ud på hylderne, at han kunne skaffe 16 kvadratmeter og få opstillet otte spilleautomater.- Jeg har stadig det samme sortiment. Jeg har bare ikke så meget af hver slags, siger Egon Karmisholt.Landets største kioskkæde Nærkøb bekræfter, at gambling bliver en stadig vigtigere del af kioskernes grundlag:- Der er mange af vores 284 kiosker, der har fået stillet automater op af enten Dansk Tipstjeneste eller en af de private automatudbydere, og det udvikler sig stadig, siger direktør Jens Bylling fra Nærkøb.- Jeg har ikke nøjagtige tal, men jeg vil skyde på, at hver fjerde har eller er ved at få automater, siger han.Også Nærbutikkernes Landsforening bekræfter, at flere og flere kiosker og nærbutikker forsøger at klare sig ved at appellere til kundernes spillelyst.De gevinstgivende automater kontrolleres af Spillemyndigheden under ToldSkat, der indkasserer 40 procent af overskuddet. Her oplyser man, at der ved udgangen af 2003 var opstillet 17.000 automater i Danmark mod 15.000 året før.


Beslaglæggelse: God fangst af spillemaskiner

Jyllands-Posten 24. februar 2004, 8. sektion, side 4


Jagten på de ulovlige spillemaskiner blev for alvor indledt i 2003, og i København er antallet af konfiskerede maskiner nu nået op på cirka 150 stk.


Af Søren Nielsen
Spillemyndigheden under Told & Skat har taget den ulovlige enarmede tyveknægt under armen og sat den i skammekrogen. I 2003 resulterede det i 500 beslaglagte maskiner, hvoraf de 150 blev konfiskeret i Storkøbenhavn. »Selvfølgelig har vi ikke endnu fået fat i alle de ulovlige maskiner i København, men jeg synes dog, at vi og politiet har haft stor succes med at lovliggøre markedet ved at gribe ind på denne måde,« siger specialkonsulent Jan Madsen hos Told & Skats spillemyndighed. En vurdering, som bliver bakket op af Dansk Automat Brancheforening (DAB). »Der er stadig cirka 1000 ulovlige gevinstmaskiner tilbage i hele landet, og de fleste af dem findes utvivlsomt i København. Jo større byen er, desto større bliver problemerne også. Jeg synes, at Told & Skat har gjort klogt i at love bål og brand til ejerne af de ulovlige maskiner,« siger direktør Torben Jørgensen. Betaler ingen skat Spilleloven fra 2001 tillader en maksimal gevinst på 300 kr., men de ulovlige maskiner opererer med gevinster helt op til 1500 kr. på en tyvers indsats. Men når maskinerne er på den forkerte side af loven, er de heller ikke registreret hos Told & Skat. »De betaler ikke afgifter som alle andre, og dermed giver det en unfair konkurrence. Men loven er selvfølgelig også lavet med henblik på at begrænse risikoen for at udvikle ludomani,« siger Jan Madsen fra spillemyndigheden. Det er primært de såkaldte pokermaskiner der er tale om, og automaterne står tit i små private spilleklubber eller stuvet sammen i et ganske almindeligt lokale. »De ulovlige maskiner står ikke bag en stor glasfacade. De står måske i små kældre, selv om jeg da også har set dem stå midt blandt en masse lovlige,« siger direktøren fra DAB. Told & Skat får de fleste henvendelser om ulovlige maskiner fra private, og mange af dem er anonyme. Derefter tager politiet over, og ved razziaerne bliver ejerne ganske kreative. »Nogle siger, at de ikke kendte til reglen eller slet ikke spiller om penge. Andre tror, de er beskyttet, hvis de gemmer sig bag en privat forening, mens en hel del godt ved, at det er ulovligt,« siger Jan Madsen. Ifølge Torben Jørgensen kan de ulovlige maskiner genkendes på tre ting: Maskinerne mangler et godkendelsesskilt. Båndet bag glasset er ikke plomberet, så der kan pilles ved gevinstraten, og spillemyndighedens kontrolboks er slet ikke til stede. »Det bliver umuligt at udrydde problemet helt, og det sætter desværre alle spillesteder i det samme lys. Branchen har et imageproblem, som det nok aldrig helt slipper af med,« siger Torben Jørgensen fra DAB.soeren.nielsen@jp.dk

Stednavne: DANMARK
Emneord: BESLAGLÆGGELSER
Personer:
Virksomheder:


Jagt på ulovlige spilleautomater

Fyens Stiftstidende 18. februar 2004


GEVINST: ToldSkat på pokerjagt: 500 spillemaskiner beslaglagt



ToldSkat har indledt en klapjagt på ulovlige spillemaskiner. Foreløbig er tæt på 500 maskiner beslaglagt på landsplan.I går måtte en 46-årig tidligere pølsemand fra Otterup forklare sig i byretten. Og i eftermiddag føres endnu en sag mod en fynsk restauration.De ulovlige spillemaskiner kan give en gevinst på op til 1500 kroner ved en indsats på en 20'er.- Maskinerne er værre end dem, der er tilladt på kasinoerne. De indeholder et hasard-moment, som ikke er tilladt efter loven, siger Torben Jørgensen, direktør i Dansk Automatbrancheforening.Den nye spillelov fra 2001 tillader en maksimal gevinst på 300 kroner.Hidtil har den kun været brugt i én dom i en sag om ulovlige spillemaskiner. Den ulovlige maskine stod i Bandidos klubhus i Køge.Sagerne, der afgøres ved retten i Odense, har derfor øget opmærksomhed fra Spillemyndigheden under ToldSkat, som i går havde sendt to repræsentanter til at overvære sagen.- Vi er meget interesserede i udviklingen af de her sager. Vi vil det til livs, og derfor er det godt, at den første dom nu er faldet, siger jurist Henning B. Rasmussen fra Spillemyndigheden.- Pokerautomater var tidligere meget brugt i det illegale miljø. Og der er virkelig nogle, der dyrker forretning med dem, og eftersom de ikke er opgivet til ToldSkat, medfører det en betydelig sort økonomi, forklarer han.Samlet har ToldSkat i øjeblikket 100 sager kørende om ulovlige spillemaskiner.


Spil: Murbrækkeren fra Liverpool

Jyllands-Posten 17. januar 2004, 1. sektion, side 15


Den børsnoterede engelske spillevirksomhed, Stanleybet, er fast besluttet på at åbne spillebutikker i Danmark med danske samarbejdspartnere inden EM-slutrunden i fodbold.


Af Henrik H. Brandt
En trio af topdirektører fra den børsnoterede engelske bookmakerkæde, Stanleybet, turnerede Danmark tyndt i den forgangne uge. Det officielle Danmark ønsker ikke at tale forretning med Stanleybet, men andre samtalepartnere - repræsentanter for velkendte danske virksomheder - synes på vej over på det engelske hold i forsøget på at bryde beskyttelsesmuren om Dansk Tipstjeneste ned. »Vi sagde allerede i november, at EM-slutrunden i fodbold i 2004 ville være et godt tidspunkt at åbne Stanleybets første spillebutik i Danmark. Den nødvendige software er parat. Det er bare at oversætte materialet,« siger en af de tre engelske direktører, finansdirektør Adrian Morris. Terminen for EM-slutrunden er dermed en slags deadline, hvor den danske offentlighed får at se, om de aggressive udenlandske spiludbydere reelt er parate til at gå i retten med den danske stat om spillemonopolet - eller om de bare råber højt. Vil teste lovgivning Adrian Morris og hans kolleger hævder at føre seriøse forhandlinger med danske partnere, som er parate til at teste dansk lovgivning og åbne spillebutikker i Danmark, hvor det statsejede monopol, Dansk Tipstjeneste, skaber værdier for 3,4 mia. kr. i afgifter, gevinstskat og udlodninger til almennyttige formål hvert eneste år. Det er disse indtægter, Stanleybets virksomhed ifølge myndighederne truer på ulovlig vis. Derfor den kolde skulder fra Skatteministeriet, som heller ikke har besvaret en anden bookmakerkæde, Ladbrokes, officielle ansøgning om en dansk spillelicens fra december i fjor. Netop Stanleybet udløste efter tre års juridisk kamp den såkaldte Gambelli-dom ved EF-domstolen i november i fjor. Dommen betyder ifølge spilleselskaberne, at den danske praksis med et monopol, som skovler penge hjem til staten, er juridisk løs i fugerne. Skatteministeriet hævder omvendt, at dommen intet ændrer. I Italien har 10 lokale domstole siden Gambeli-dommen henvist til EF-dommen og nægtet at skride ind over for Stanleybets spillebutikker i landet. Partnere er fundet Stanleybets 200 agenturer i Italien formidler dermed uhindret spil på sportskampe videre til Stanleybets hovedkvarter i Liverpool, og Adrian Morris er ganske overbevist om, at det samme vil ske, når Stanleybet åbner sin første forretning i Danmark. »Vi har allerede fundet en partner, som er parat til at åbne spillebutik i Danmark. Vi mangler kun at indgå en kontrakt, men vi vil naturligvis allerhelst have en licens af den danske stat. Hele ugen har vi haft møder med folk, som vi tror, vi kan samarbejde med. Det inkluderer kendte organisationer og virksomheder,« hævder Adrian Morris. Trods sit erklærede formål med turen til Danmark - at vælte monopolet - betragter murbrækkeren fra Liverpool ikke sin mission i Danmark som fjendtlig mod den danske stat. »Vi afviser grundlæggende den danske stats ret til at opretholde et spillemonopol, og vi er her for at identificere forretningsmulighederne. Vort produkt er langt bedre end Tipstjenestens. Vi har bedre odds og langt flere spillemuligheder. Tipstjenesten er et typisk monopol uden den store fantasi. Det er bare en skat i forklædning. Staten tager fra monopolets kunder, som tilmed typisk kommer fra lavere sociale lag. Man brandbeskatter altså de fattigste,« argumenterer Adrian Morris. Det bliver dog ikke nemt at knuse statens guldæg med en argumentation om bedre odds og flere muligheder for at spille på første målscorer og halvlegsresultater. Adrian Morris ved godt, at organisationer, som lever af årlige bidrag fra Tipstjenestens overskud - for slet ikke at tale om landets 2800 tipsforhandlere - ikke nærer noget stort om at vælte monopolet. Men Stanleybet prøver alligevel. Adrian Morris vil dog helst med det gode: »For det første er kun ca. 15 pct. af Tipstjenestens indtjening relateret til sportsspil. Vi truer ikke lotto, men ønsker kun en licens til visse sportsspil. For det andet er vi parate til at konkurrere på lige vilkår. Vi betaler gerne skat af omsætningen og opererer med fuldt åbne bøger. Vi er parate til at lade vort system koble direkte på Spillemyndigheden, så de kan overvåge vore spil,« siger Adrian Morris. Uden licens vil Stanleybet åbne spillebutikker i Danmark alligevel og online formidle væddemålene til England. På den måde vil staten miste muligheden for at tjene på en licens. Indtjeningen er problemet Adrian Morris er overbevist om, at netop Gambelli-dommen banede vejen for et sådant scenario. Problemet ved at åbne markedet for sportsspil er indtjeningen. Tipstjenestens odds er lavere, fordi den betaler 30 pct. i skat af overskuddet på Oddset efter gevinstudbetaling, mens bookmakere med licens i England eksempelvis betaler 15 pct. Adrian Morris hiver et spilleprogram frem fra Kroatien, hvor Stanleybet har licens og betaler 5 pct. i afgift af den samlede omsætning. Afgiften er lavere end den danske, men omsætningen på et frit spillemarked vil stige og nye jobs komme til. Stanleybet har alene 3062 ansatte i sin bookmaking-division, som omsatte for 8,9 mia. kr. i seneste regnskabsår. »Vi har med Gambelli-sagen vist, at vi er meget beslutsomme. Hvis den danske stat fortsat ignorerer os, har vi en anden vej at gå, nemlig en erstatningssag mod staten, fordi den nægter os en legitim ret til at handle på tværs af EU-grænserne. Det er ikke os, men den danske stat, som handler illegalt, fordi den fortsat ignorerer EU-lovgivningen,« mener Adrian Morris. henrik.brandt@jp.dk Stanleybet Stanleybet opererer udelukkende med egne spillebutikker eller agenturer og modtager ikke spil fra kunderne via internettet. Nu bebuder den børsnoterede engelske bookmakerkæde, at den er tæt på at åbne spillebutikker i Danmark for at fremprovokere en retssag om lovligheden af Dansk Tipstjenestes monopol på spil. Stanleybet er i voldsom vækst med licenser til at drive bookmaking i Storbritannien, Irland, Kroatien, Rumænien, Bosnien-Hercegovina, Cypern og Belgien. Stanleybet har i alt næsten 1000 spillebutikker og agenturer. Stanleybet blev for alvor kendt som part i den såkaldte Gambelli-sag ved EF-Domstolen, som i november i fjor fik udenlandske spiludbydere til at gå endnu mere målrettet efter at vælte de tilbageværende tipsmonopoler i EU. Spillegiganterne hævder, at en lovlig licens i et EU-land giver ret til at udbyde spil over grænser.

Billedtekst: SPIL Finansdirektør Adrian Morris fra Stanleybet klar til at teste den danske lovgivning. Foto: BO SVANE



Spil: Kommuner til kamp mod spilleautomater

Jyllands-Posten 17. december 2003, 1. sektion, side 3


Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) får opbakning fra både kommuner og spillebranchen i kampen mod ludomani.


Af Nikolaj Worm
Færre spilleautomater, ingen annoncering og mere restriktive regler skal bremse udbredelsen af automatspil. Sådan lyder nogle af opfordringerne fra kommuner og spillebranche til skatteminister Svend Erik Hovmand (V), der har bebudet indgreb mod de énarmede tyveknægte, som er det spil, der suverænt udløser flest tilfælde af ludomani.I går kunne Jyllands-Posten fortælle, at antallet af spilleautomater er steget med 45 pct., siden den nye spillelov trådte i kraft for to år siden, så der i dag er 17.000 automater på landsplan. Samtidig er antallet af ludomaner mere end tredoblet på fem år.Den udvikling får nu flere sjællandske kommuner til at slå bremsen i og udstede forbud mod automater i bymidten samt i socialt belastede områder, og i Glostrup er kommunen klar til at tage alle lovlige midler i brug for at standse spillehallerne.»Det kan ikke passe, at en stadig større del af befolkningen skal gøres til ludomaner, og derfor synes jeg, det er herligt, at ministeren nu tager sagen op,« siger Freddie Rose (S), der er formand for Miljøudvalget i Glostrup Kommune.Når Spillemyndigheden under Told og Skat får en ansøgning om opstilling af automater, har kommunerne mulighed for at gøre indsigelser i forhold til lokalplanen, og i Glostrup er man klar til at gå skridtet videre og nedlægge et såkaldt paragraf 14 forbud, der giver kommunen ét år til at udarbejde en ny lokalplan.»Vi vil ikke godkende nye spillehaller, og når de nuværende lukker, vil jeg klappe i mine hænder,« siger Freddie Rose.Også automatbranchen selv er indstillet på at bekæmpe ludomani. I går udtalte adm. direktør i Dansk Automatbrance Forening, Torben Jørgensen, at han gerne så et totalforbud mod annoncering for automatspil, og i Dansk Tipstjeneste, der ejer 2800 automater, har man forståelse for bekymringen over det stigende antal ludomaner.»I øjeblikket er der for mange automater. Vi ser gerne, at automatspil bliver yderligere reguleret,« siger informationschef Thomas Rørsig og foreslår, at udbetalingen fra automaterne fremover skal ske på en præmiebon, som det nu er lovkrav i Norge.»De klingende mønter signalerer gevinst og kan virke forførende på folk med tendens til spilafhængighed. En anden mulighed kunne være at sætte alarmer på automaterne, der fortæller hvor lang tid, man har siddet ved maskinen,« siger Thomas Rørsig. Indgreb i Norge I Norge har debatten om spilleautomater og ludomani raset i flere år. Tidligere på året tog de norske politikere konsekvensen og satte et loft på antallet af spilleautomater, så der fra 2006 højst må være 10.000 automater i hele Norge. Det er mere end en halvering i forhold til i dag.»Spilmarkedet har ligesom i Danmark fungeret på markedsvilkår, og derfor er antallet af automater og desværre også ludomaner eksploderet i de seneste år. Nu begrænser vi antallet, og alle automater bliver lagt ind under os,« fortæller talsmand Pål Enger fra Norsk Tipping, som er den norske pendant til Dansk Tipstjeneste.Men trods den brede opbakning til skatteministeren, er ikke alle klar til at skride ind overfor de énarmede tyveknægte.I Esbjerg er der 435 spilleautomater, og dermed er den én af de kommuner, der har flest automater per indbygger. Alligevel vil man ikke sige nej til nye ansøgninger om spillehaller, siger folketingsmedlem Freddie Madsen (DF), der er formand for Bygnings- og Byplanudvalget i Esbjerg Kommune.»Jeg er ked af, at der er så mange automater i byen, for vi risikerer at udvikle mange ludomaner. Men det er ikke noget, politikerne bør blande sig i. Det er op til folk selv at bestemme, hvor meget de vil spille,« mener Freddie Madsen. nikolaj.worm@jp.dk

Billedtekst: UNDERHOLDNING 23-årige Johnny Sørensen bruger omkring 2000 kr. om måneden på spilleautomater i spillehallen Monte Carlo i Århus. Han mener, at politikerne skal lade være med at blande sig i danskernes spil.»Jeg hygger mig ved at spille, og selv om jeg godt ved, at jeg ikke bliver rig, så er det spændingen, der trækker. Det er selvfølgelig synd for dem, der ikke kan styre det og bliver ludomaner, men jeg vil have lov til at spille videre.« Foto: JENS PANDURO


I spillefuglenes bur

Berlingske Tidende 17. december 2003, 1. sektion, side 2


JACKPOT Stamgæster i spillehallen Q-zar i Glostrup opfordrer skatteministeren til at gå videre med sine planer om at begrænse antallet af spilleautomater.


Af Maria Kentorp
Citroner, klokker, hestesko og sfinkser ruller forbi, mens maskinerne blipper deres elektroniske sirenesang. Udenfor skinner vintersolen ivrigt, men det eneste lys, der har betydning for gæsterne i den mørke spillehal Q-zar i Glostrup, er jackpottens neonlys.Husamettin fingererer ved ti gyldne 20-kronemønter i sin højre hånd. Han spiller på flere maskiner ad gangen. Putter et par hundrede kroner i og trykker på autoplay-knappen. Det får de tre forjættende billedruller til at drøne rundt og rundt for jævnligt at præsentere en ubrugelig kombination.7-Luxor-appelsin.Låner penge til spilKlokken er 12.30, og han har spillet for 400 kr., siden han kom for en time siden. Han har 800 kr. tilbage til den dag.»Jeg spiller for meget. Jeg spiller, når jeg har penge. Ellers gælder det bare om at sove og vente på, at jeg får penge igen,« siger han.For hans skyld måtte skatteminister Svend Erik Hovmand (V) hellere end gerne begrænse det voksende antal af spilleautomater, som ministeren har bebudet.»Det er skidt for unge mennesker at begynde at spille. Jeg tænker hele tiden på at kunne komme til at spille. Så jeg låner penge af mine venner. Også lidt i banken. Nu skylder jeg omkring 50.000 kr. væk. Nogle gange, når jeg har spillet 3.000 kr. væk på en dag, siger jeg til mig selv, at nu skal jeg holde op. Men den dag, jeg igen har penge, spiller jeg,« siger Husamettin, der lever af bistandshjælp.Spillerlivet begyndte for ti år siden på Dyrehavsbakken med vennerne. Dengang satsede han en uskyldig 50er i de enarmede tyveknægte. På de værste måneder taber han nu 15.000 kr.»Det højeste, jeg har vundet, er 4.000 kr., men det nytter jo ikke meget, hvis jeg samlet har tabt 10.000,« siger han med desillusioneret ro, før han springer op fra barstolen for at se til en maskine.Appelsin-appelsin-appelsin.Han vinder 10 point i kredit eller 2,50 kr. Rigtig rungende mønt tilfalder ham først, hvis næste rotation på maskinens lystavle giver bonus. Det gør den ikke. Lyden er ellers ikke til at tage fejl af. Som lyden af Joakim von And, der hælder forstærkning i pengetanken. Ifølge Center for Ludomani er netop lyden af penge en afhængighedsskabende faktor. Det er den forjættende lyd af hurtig gevinst.»Arh, der er kun 150 kr. De er hurtigt væk igen,« siger en 32-årig mand og viser sin fulde vinderhånd frem.Kostede kærestenOgså han sætter sine maskiner til at spille automatisk.»Jeg har lidt travlt, for jeg skal på arbejde. Det er kun pensionister, der gider stå og trykke på en knap,« siger han, der vil være anonym. Han har mistet en kæreste på sin spillelidenskab, og han vil ikke miste sit job også. Arbejdsuniformen har han allerede på, så han ikke skal spilde spilletid med at klæde om.»De burde lukke hele spillebaduljen. Men staten tjener jo milliarder i afgift på spillebranchen, så den er ikke rigtig interesseret i at gøre noget ved det,« siger den 32-årige. Han har tre en halv time og 1.000 kr. på lommen, som han bruger så meget af, som han kan nå, inden arbejdet kalder. Huslejen betaler han, og en bil har han også købt, men stort set resten af lønnen fodrer han de smalle møntsprækker med.»Jeg interesserer mig ikke for planter eller sådan noget. Et eller andet skal jeg jo fylde min tid med, og det er nemt at kede sig, når man ikke spiller,« siger han og smutter 50 kr. i en sulten maskine. Tre minutter senere peger han på displayet: »Se, så er de væk. Så hurtigt kan man ikke engang spise en Big Mac.«ent@berlingske.dkSkatteminister Svend Erik Hovmand (V) sagde i går til Jyllands-Posten, at han arbejder på flere mulige ændringer af loven om spilleautomater med henblik på at forhindre udviklingen af spillelidenskab eller ludomani. Da loven om gevinstgivende automater, de såkaldte enarmede tyveknægte, trådte i kraft i 2001, skønnede myndighederne, at der var 15.000 lovlige og ulovlige spilleautomater på landsplan. Ifølge Spillemyndigheden under Told og Skat er tallet siden steget til 17.000. Center for Ludomani skønner, at ca. 50.000 danskere lider af ludomani. En procent af spilleautomaternes bruttoomsætning er øremærket til behandling og forskning i ludomani, og det beløb er i år ca. 15 mio.kr. Administrerende direktør i Dansk Automatbranche Forening Torben Jørgensen siger til Ritzau, at branchen er indstillet på gøre en indsats for at afværge, at mennesker får tilværelsen fordærvet af for meget spil. Center for Ludomani forslår, at de klingende mønter, der virker fristende på ludomaner, bliver erstattet af papirkvitteringer som dem i supermarkederne. Det er netop indført i Norge. Center for Ludomani anbefaler desuden, at maskiner bliver forsynet med advarsler i stil med cigaretpakkernes. Ordlyden kunne være »Alle spil er tilfældige«, »Lige ved og næsten eksisterer ikke«. Desuden anbefaler man opsætning af oplysninger om, hvor man kan få hjælp mod sin afhængighed.

Billedtekst: Husamettin spiller for de penge, han har, og dem, han ikke har. Han skylder 50.000 kr. hos venner og i banken, men han finder det håbløst at søge job for at arbejde gælden af. Det tager for lang tid. Foto: Morten Juhl


Ludomaner: Flere bliver afhængige af spil

Jyllands-Posten 16. december 2003, 1. sektion, side 3


Spillelystne danskere har de seneste år fået endnu flere muligheder for at gamble på spilleautomater. Ekspert forudser, at flere vil blive ramt af ludomani.


Af Nikolaj Worm
»Når man spiller, føler man sig fri. Alle problemer forsvinder. Man lever.«For et halvt år siden indså den 35-årige Keld Hansen, at han var ludoman.På blot få år blev han hvirvlet ind i et sygeligt univers, hvor Århus' énarmede tyveknægte var hans bedste og eneste venner.Han er ikke den eneste, der er blevet indfanget i de enarmede tyveknægtes tyranni. Og stadig flere vil komme til. Det forudser Michael Jørsel, der er leder af Center for ludomani. Her har man i år behandlet 800 personer, og automaterne er den største synder.»Spilleautomater er klart nummer ét på listen over afhængighedsskabende spil, og over 70 pct. af de ludomaner, vi behandler, har overvejende spillet på automater,« fortæller Michael Jørsel. Derfor bekymrer det ham, at antallet af automater ifølge nye tal fra Spillemyndigheden under Told&Skat er steget voldsomt.»Antallet af spilleautomater og antallet af ludomaner hænger sammen. Stadig flere spil på markedet, lettere tilgængelighed og en aggressiv markedsføring vil uden tvivl skabe flere spilafhængige. Det er de hurtige spil, der er farligst,« fortæller Michael Jørsel og understreger, at også tips, lotto, casinospil og gambling på internettet fører til ludomani. Åbner nye afdelinger Problemets omfang understreges yderligere af, at Center for ludomani i 2001 var nødsaget til at oprette en lokalafdeling i København og til foråret åbner en afdeling i Århus.»Spil er en usynlig afhængighed. Det lugter ikke ud af munden, og spil giver ikke stikmærker på armene. Men de ramte er alligevel i fare for at miste deres familie, arbejde og hele deres eksistens. De, der er i farezonen, ved det godt selv. Men man kan sige, at i det øjeblik man spiller for mere, end man har råd til at tabe, er den gal,« siger Michael Jørsel. Følelserne kender Keld Hansen alt til.»Alt drejede sig om at spille og om at skaffe penge til at spille. Men heldigvis gik det galt, og min kone opdagede, hvad der foregik. Det blev min redning,« fortæller han. Fusk og løgne Den stadig stigende spilletrang havde på det tidspunkt ført ham langt ud. Fusk med regnskaberne i firmaet, løgne for familien og en hemmelig kassekredit på 100.000 kroner var spillet op på få måneder.For et halvt år siden kom han i behandling på Center for ludomani i Odense. I dag er spilletrangen forsvundet.»Det er det bedste, der er sket i mit liv. Pludselig opdagede jeg, at mine to børn havde mistet deres far i flere år. Selv om jeg rent fysisk var hjemme, var mine tanker nede i spillehallen. Hvorfor det gik så galt, ved jeg stadig ikke,« siger Keld Hansen.I Dansk Automat Brancheforening (DAB) er man også opmærksom på ludomani-problematikken, og formand Torben Jørgensen foreslår endog, at man helt forbyder annoncering for spil.»Vores mål er at udbrede et uskyldigt spil, som titusindvis af mennesker hygger sig med uden problemer. Men selvfølgelig er vi interesseret i, at der bliver gjort en forebyggende indsats overfor ludomani, og vi vil til enhver tid samarbejde med myndighederne,« siger Torben Jørgensen.Tilbage i Århus håber Keld Hansen, at øget oplysning kan hjælpe andre, der sidder i samme situation, som han selv gjorde.»Jeg var selv ved at miste hele min tilværelse, men det sker aldrig igen. Det kan jeg love.« Game over.Keld Hansen er et opdigtet navn, men det rigtige navn er redaktionen bekendt. nikolaj.worm@jp.dk SpillelidenskabDa den nye lov om gevinstgivende automater trådte i kraft i 2001 var der skønnet 12.000 automater på landsplan. I 2002 var tallet steget til 15.000, og i dag er der 17.000 automater.Overvågning og kontrol af spillemarkedet foretages af Spillemyndigheden under Told&Skat, som også behandler ansøgninger om at opstille spilleautomater. Spillemyndigheden indhenter høringssvar fra den enkelte politikreds og kommune.Én pct. af automaternes bruttoomsætning er øremærket til behandling og forskning i ludomani, og det beløb er i år ca. 15 mio. kr.Det skønnes, at ca. 50.000 danskere lider af ludomani.Halvdelen af de ludomaner, der kommer i behandling, har begået berigelseskriminalitet, og over halvdelen har haft selvmordstanker. Tre ud af fire kommer af med deres afhængighed.

Billedtekst: FRISTELSER - Spil på enarmede tyveknægte er den helt store synder på listen over afhængighedsskabende spil. 70 pct. af de ludomaner, som Center for ludomani har i behandling, har overvejende spillet på automater.Foto: KLAUS GOTTFREDSEN



Fire butikker

Urban 8. december 2003, 1. sektion, side 10






Fire butikker gik op i flammer HELSINGøR Fire tøjbutikker side om side blev flammernes bytte, da en voldsom brand tidligt lørdag morgen hærgede Espergærde Centret i Espergærde syd for Helsingør, oplyser politiet. Ud over de udbrændte tøjbutikker blev en Synoptik-brilleforretning stærkt beskadiget, inden brandfolkene ved 05-tiden kunne melde branden under kontrol.Politiets teknikere er i gang med at efterforske brandårsagen. ritzauGratis idræt tilflygtningebørn DANMARK Indvandrer- og flygtningebørn skal gratis være medlem af idrætsforeninger og spejderorganisationer, så længe deres forældre er omfattet af integrationsloven. Sådan lyder det konkrete udspil fra integrationsminister Bertel Haarder (V), der i næste uge mødes med repræsentanter fra dansk idræts- og ungdomsliv for at drøfte planerne, skrev Jyllands-Posten lørdag. Spillefirma trakreklamekampagne KøBENHAVN Den svenskejede bookmaker Unibet måtte sent fredag trække en reklamekampagne tilbage, efter at radiostationerne Voice og Radio 2 havde afvist at bringe de planlagte reklamespots.Unibet havde tidligere på dagen udsendt en pressemeddelelse om, at spilleselskabet fra lørdag igen ville reklamere for sine produkter i form af en række indslag på de to radiostationer.Ifølge dansk lovgivning er det ulovligt at annoncere for udenlandske spil her i landet, men Unibet mener, at en afgørelse ved EF-domstolen i Luxembourg for nylig i den såkaldte Gambelli-sag atter giver udenlandske bookmakere mulighed for at reklamere i Danmark. Overtrædelse af den danske spillelovgivning kan straffes med bøde eller fængsel. Spillemyndigheden venter stadig på, at den første sag kommer for en domstol. ritzau
Forbud umuligt at håndhæve

Politiken 6. december 2003, 2. sektion, side 11


På baggrund af Gambelli-dommen begynder Unibet at sende radioreklamer i Danmark, selv om det er ulovligt. Tipstjenesten frygter dog ikke for sit monopol.


Af Christian Hüttemeier
Spillemyndigheden under Told&Skat finder det svært at håndhæve det forbud mod bookmakingreklamer, som gælder herhjemme. I øjeblikket kan danske fjernseere, der følger damelandsholdets kampe ved håndbold-VM i Kroatien se en reklame for bookmakingfirmaet Scandic Bookmakers, som er klistret fast til gulvet, når landsholdet spiller. Men selv om reklamen blandt andet retter sig mod danske spillefugle, er Spillemyndigheden magtesløs.»Hvis vi skal gribe ind, skal reklamen være målrettet mod Danmark. Der skal for eksempel stå 'Spil på' eller sådan noget, så man kan se, at de retter sig direkte mod Danmark. Men når en slutrunde går ud til mere end 20 lande, og det bare er et firma logo, kan vi ikke stille noget op«, siger fuldmægtig i Spillemyndigheden Morten Rønde.Dermed kan spilleselskaberne nemt omgå det forbud, som ellers skulle sikre, at det kun er Dansk Tipstjeneste, som har mulighed for at reklamere for spil herhjemme. Morten Rønde erkender da også, at selskaberne har masser af muligheder, hvis de gerne vil have deres budskaber ud.»Vi har reelt ikke nogen mulighed for at retsforfølge selskaberne, så længe der er forskellig lovgivning i Europa. Det eneste vi kan gøre noget imod, er hvis danske medier direkte modtager penge fra en bookmaker for en reklame«, siger Rønde.Presset på reklamerne fra de udenlandske spilleselskaber er vokset siden det engelsk baserede Stanleybet i sidste måned sejrede ved EF-domstolen i den såkaldte Gambelli-sag. Dommen betyder, at englænderne har fået ret til at drive spillevirksomhed i Italien, og med afgørelsen i hånden mener de udenlandske spilleselskaber, at de kan få adgang resten af de europæiske markeder.I går meddelte Unibet, at selskabet på baggrund af Gambelli-dommen vil genoptage sine reklamespots i Radio 2 og på kanalen Voice, fordi selskabet mener, at det danske monopol strider mod EF-domstolens afgørelse.»Efter Gambelli-dommen står det klart, at det danske forbud mod reklame for udenlandske spiludbydere ikke kan opretholdes. Bevæggrundene for at opretholde et monopol på spil er ikke gyldige, når monopolets aktører hævder at gøre det af sociale grunde, samtidig med at man prøver at maksimere sin fortjeneste gennem massiv markedsføring«, siger Pontus Lesse, der er administrerende direktør i Unibet.Hos Dansk Tipstjeneste tager informationschef Thomas Rørsig hele debatten med ophøjet ro. Han siger, at Tipstjenesten vil henvende sig til Spillemyndigheden, hvis Unibet begynder at sende deres reklamer igen.Ligesom Spillemyndigheden erkender han dog, at det er svært at dæmme op for reklamerne.christian.huttemeier@pol.dk


Bookmaker vil indtage Danmark

Politiken 15. november 2003, 1. sektion, side 16


Oven på den såkaldte Gambelli-sag er en engelsk bookmaker klar til at udfordre Tipstjenestens spillemonopol ved at åbne en spillebutik næste sommer. I Skatteministeriet vil det blive betragtet som lovbrud.


Af Christian Hüttemeier
SportsspilDen engelske bookmaker-virksomhed Stanleybet er klar til at indtage Danmark. I sidste uge fik spillefirmaet medhold ved EF-domstolen i den såkaldte Gambelli-sag, og det betyder, at Stanleybet for fremtiden vil åbne spillebutikker i Italien. Den dom vil selskabet bruge til at bryde det danske spillemonopol.»Vi mener, at afgørelsen i Italien er lovmæssigt gæld-ende for hele Europa, men vi er klar over, at mange lande sikkert vil reagere ved at sige, at udfaldet af sagen ikke har noget med dem at gøre. Derfor er vi også indstillet på, at vi sikkert skal i retten igen, men vi er overbevist om, at vi har ret, og at EU ønsker et liberalt spillemarked«, siger direktøren for Stanley Leisures Betting Division, Adrian Morris.Stanleybet har i mere end 50 år drevet bookmaking-virksomhed i England, og selskabet har som ambition at være Europas største udbyder af spil. Og med dommen fra Italien i bagagen forventer Stanleybet at åbne sin første spillebutik i Danmark allerede i juni.»Fodbold er 80 procent af vores forretning, så jeg synes, at EM i Portugal kunne være et godt tidspunkt for os at starte på. Vi vil kunne tilbyde nye former for spil, samtidig med at vi profilerer os i forbindelse med en stor begivenhed«, siger Adrian Morris.Dermed er Stanleybet på vej ud i et direkte opgør med det danske spillemonopol, men det tager kontorchef i skatteministeriet Lars Nielsen med ophøjet ro. Han mener ikke, at dommen fra Italien betyder noget i forhold til den danske lovgivning.»Man skal være klar over, at dommen i Italien bygger på et helt andet udgangspunkt, da italienerne allerede havde udstedt over 1.000 spillelicenser landet over. Herhjemme er der kun én - den har Dansk Tipstjeneste, og det, mener vi ikke, bliver ændret på grund af dommen i Italien«, siger Lars Nielsen.Et brud på lovenDerfor vil Skatteministeriet betragte det som 'brud på gældende dansk lovgivning', hvis Stanleybet åbner en spillebutik til juni, hvilket reelt vil være lig med en politianmeldelse og lukning af spillebutikken.»Vi ved godt, hvad vi står over for. Vi kender godt argumentet, at statens spillemonopol er til gavn for kultur og idrætsliv, men derfor mener vi stadig, at den her dom giver os retten til at åbne spillebutikker i resten af Europa«, siger Adrian Morris.»Men selv om vi er helt sikre på, at vi har lov til at drive spillevirksomhed, så er det vores håb, at vi kan få en dialog i gang med den danske stat, om de forudsætninger det skal foregå under. Vi vil hellere arbejde sammen med i stedet for i mod, men det er klart, at hvis det bliver alt for besværligt, så åbner vi bare vores butikker, trækker overskuddet hjem til England og betaler vores skat derovre«, siger Adrian Morris.Mulighed for kontrolSidste år uddelte Dansk Tipstjeneste 1,4 milliarder kroner til forenings- og kulturlivet i Danmark. De penge stammer hovedsageligt fra danskernes trang til at spille på Lotto, og det er de penge, som Skatteministeriet hellere ser i Tipstjenestens kasse end hos end engelsk bookmaker.»Så længe spillemyndigheden ligger hos et statsligt spilleselskab, har vi muligheden for at kontrollere eksempelvis ludomani og den kriminalitet, det fører med sig, hvis man spiller for meget. Ligesom vi har en mulighed for at forhindre, at spillemarkedet ikke bliver brugt til hvidvaskning af penge og sådan«, siger Lars Nielsen.christian.huttemeier@pol.dk


Bookmaker klar til retssag mod Danmark

B.T. 14. november 2003, 3 sektion, sporten, side 7





Af Steffen Dam
Aldrig så snart vandt Stanleybet den omtalte Gambelli-sag, før selskabet går til kamp mod den danske stat. Enten bliver loven ændret - eller også tager Stanleybet sagen.Gambelli-dommen gav selskabet medhold i, at Italien ikke må forhindre selskabet i at åbne spillebutikker, og da Danmark også har et spillemonopol, vil Stanleybet med dommen i hånden udfordre loven.»Vi er ikke ude på konflikt og håber på, at de danske myndigheder vil give os fair vilkår at operere på. Men vil de ikke det, så er vi klar til at tage sagen. Danmark er også en del af Rom-traktaten,« siger Stanleybets talsmand, Adrian Morris.Vil åbne en butikInden EM skydes i gang i juni 2004, vil Stanleybet således åbne en butik i Danmark - med eller uden Folketingets billigelse - og går spillemyndigheden ind og lukker den, så må man tage sagen.»Stanleybet vil hellere end gerne betale skat i Danmark, hvis bare vi får lige vilkår at konkurrere på. Og jeg håber, at den danske stat vil se positivt på det. For denne sag drejer sig også om Danmark. At man siger, at pengene går til foreninger, holder ikke. For mig at se er det bare en anden form for skat, og udbygger en stat sin spillevirksomhed, så må de ikke have et monopol. Det siger dommen,« forklarer Adrian Morris.Venstres skattepolitiske ordfører, Leif Mikkelsen, har her i B.T. tidligere afvist, at Gambelli-dommen vil få nogen betydning for Danmark, men det kan være en farlig holdning, lyder det fra de Radikales ditto, Anders Samuelsen.Tag en dialog»Jeg vil opfordre regeringen til at tage en god dialog med Stanleybet, for sådan som jeg ser det, så bliver vi før eller siden nødt til at liberalisere spillemarkedet. Og så gælder det om at fremtidssikre så mange penge som muligt til foreningsarbejdet, hvad man efter mine begreber ikke gør ved at vente på, at gulvtæppet rives væk under én,« siger Anders Samuelsen.Udover at tilbyde bookmaking har Stanleybet i fremtiden også planer om at åbne for lottospil og casino. sda@bt.dk