Jump to content


Gus Hansen i avisen


  • Please log in to reply
2 replies to this topic

#1 casinoi

casinoi

    Administrator

  • Admin
  • PipPipPipPip
  • 440 posts

Posted 20 February 2005 - 07:51 PM

Jeg ved der en en tiltagende interesse for Gus Hansen - I ved ham der spiller poker smile.gif Nedenfor er en artikel bragt i dagens reklame avis.

En af verdens bedste pokerspillere kaster et blik ned over menukortet.
»125 kroner for en burger!«
Gustav Hansen kigger vantro ud i cafélokalet på Radisson SAS Hotel i København.
»Kan en burger godt koste over 100 kroner?« lyder storspillerens spørgsmål, som han hurtig selv besvarer med et: »Jeg lever i fortiden.«
Penge er ellers ikke lige dét, Danmarks i særklasse ypperste pokerspiller har for lidt af. På daglig basis hiver han stakkevis af tusindlapper frem for at sætte dem på spil i kort. Med succes. I de seneste par år har han tre gange rundet en pokeraften af med at stikke en gevinst på 500.000 dollar (cirka tre millioner kroner) i cowboybukselommen.
Gustav - eller ‘Gus’ som de forkortelsessyge amerikanere har døbt ham - er professionel spiller.
»Det er svært at argumentere for rimeligheden i, at jeg ikke skulle være blandt de 10 bedste pokerspillere i verden,« fortæller Gus selv.
De fleste er enige.
Resultaterne taler for sig selv. De tre gange tre millioner kroner er kommet i hus ved turneringssejre i World Poker Tour, der for pokerspillere er, hvad sejre i Wimbledon og US Open er for tennisspillere.
Gustav bor i dag i Monaco, men opholder sig primært USA, hvor de største penge er på højkant i det gamle western-kortspil. Arbejdspladsen er en række af verdens storbyer. Livet leves på dyre hoteller og i flysæder verden over. På 1. klasse.

Vi skal tilbage til 5. klasse for at finde frem til korteventyrets begyndelse. Den 10-årige Gustav skal på bordtennislejr med den lokale klub i landsbyen Havdrup på Sjælland.
»Far og mor har givet mig en klassisk halvtredser med til at købe sodavand og slik for,« husker han. Men de havde formanet ham om, at han kun måtte bruge de tredive.
»Måske ville de teste mig,« funderer Gustav og konkluderer, at han i så fald ikke bestod. Halvtredseren tabes rub og stub til lejrens ældre drenge i hasardspillet ‘Halv tolv’.

Spillekarrieren tager fart i gymnasietiden. Her begynder Gustav at spille backgammon med de andre spillehajer, der sidder ved små borde på Strøget i København.
Talentet var åbenlyst og Gustav bliver så bidt af brætspillet, at han bruger det obligatoriske sabbatår efter gymnasiet på at rejse rundt til backgammonturneringer i Europa. Her møder han en amerikaner, som han taber alle sine penge til. Plus en hel del penge, som han ikke har. Gustav er i gæld, og den amerikanske ekspertspiller giver ham et tilbud. Han vil lære ham op. Aftalen er, at amerikaneren betaler for Gus’ turneringsgebyr, og så deler de gevinsterne. Det bliver en god forretning for dem begge. Et år efter er gælden betalt, og Gustav klar til at stå på egen ben.
Efter nogle indbringende år som gammon-spiller vender spillemoden i staterne. Spillet hvor de store penge hersker bliver nu poker. Gustav følger med.

Denne januar weekend er Gustav Hansen fløjet ind direkte fra en turnering i Memphis, USA for at deltage i den største pokerbegivenhed på dansk grund nogensinde. European Poker Tour - med en førstepræmie på over én million kroner. Men så koster det også de 156 deltagere hver et greb i lommen på 20.000 kroner at spille med.
I de pokerglade USA, hvor 50 millioner spiller på jævnlig basis, er ‘Gus’ en anerkendt stjerne. ‘Sporten’ bliver ofte sendt på de store tv-kanaler. Dramaet er godt tv, lyder vurderingen. Og ‘Gus’ er med sin meget aggressive spillestil en berømthed på linje med ‘rigtige’ sportsstjerner. Men denne lørdag i det danske, går det helt galt. Gustav må forlade turneringen hurtig - der er ingen pengepræmie til 66. pladsen. Hans berygtede taktik slog ikke til på hjemmebane.
»Min force er min aggressivitet. Der er ikke andre i verden, der spiller helt på samme måde som mig. Hvis man har gode kort, skal man ikke være bange for at gå linen ud.«
Omvendt mangler han noget ‘disciplin’ i sit spil, lyder hans analyse.
»Hvis jeg sidder med folk, der er bedre end mig, så har jeg ikke altid evnen til at stoppe og i stedet komme tilbage næste dag. Men det arbejder vi på,« siger Gustav Hansen og nikker i retning af sin manager, der sidder med ved bordet under interviewet.

I 1997 står han af kortræset. Nu vil Gustav have en uddannelse og tilmelder sig Zahles lærerseminarium i København. En tilværelse med store knitrende dollarsedler i hånden skiftes ud med blyant, skriftlige opgaver og faste mødetider.
»Jeg oplevede, at jeg havde svært ved at stå op om morgenen,« griner Gustav semiforlegent.
Han er hurtig i hovedet og hurtig med svarene, som han ofte blander nogle engelske vendinger ind i.
Resultaterne har gjort ham selvsikker, og derfor har han ikke behov for at have et Rolex-ur siddende for enden af armani-habitten, som mange af hans noble rigmænds-modstandere har for vane.

Lærerstudierne holdt i et halvt år. Så var Gustav tilbage ved spillebordene i USA.
»Det skal siges, at i de seks måneder, jeg læste til lærer, der var jeg lige et smut i Las Vegas i en måneds tid eller halvanden,« fortæller Gustav og er helt på det rene med, at mange opfatter ham som fortabt. Solgt til spilledjævlen.
Vil du betegne dig selv som ludoman?
»Som jeg ser det, er der en ludoman gemt i os alle sammen. Der er noget fascinerende ved de hurtige penge. Men jeg mener, at jeg har det under kontrol. Eller. Der har da været situationer, hvor jeg har gjort dumme ting. Hvor man kan sige, at jeg ikke havde mere kontrol over situationen end som så. Jeg har deltaget i spil, hvor jeg har satset alt for højt, og jeg har flere gange tabt alle mine penge,« understreger den 31-årige sjællænder.
De gange hele formuen er røget, har han fået økonomisk hjælp fra gode venner i det internationale pokercirkus.
»Jeg har et utrolig godt ry i spillekredse, så derfor har det ikke været noget problem.«

Gustav Hansen har ikke har noget problem med at kalde sig millionær. Præcis hvor mange millioner han har samlet sammen på kontoen, er han lidt »hemmelighedsfuld« med.
Hvorfor?
»Ellers kommer de allesammen efter mig. Skattevæsnet, mafiaen, russerne og italienerne. You name it«, joker Gus Hansen og bliver så alvorlig igen med en bemærkning om, at folk ikke behøver at vide alt.
Det med penge har han lidt et skægt forhold til, erkender han.
»100 procent immun bliver jeg nok aldrig, men jeg har aldrig problemer med at falde i søvn. Det er så ikke altid, at jeg falder i søvn med et smil på læben.«
Hvad er dine ambitioner i poker?
»Jeg skal op på 713 millioner,« griner Gustav Hansen.
»Nej, det drejer sig bare om at ‘have some fun’. Jeg nyder det, jeg laver, og så er man vel ikke gået helt galt i byen,« konkluderer Gustav og fortæller, at han godt kunne se sig selv ved pokerbordet som 67-årig.
»Når man har prøvet at vinde 25.000 dollar på ‘en hånd’, så er det ikke så tillokkende at vende bøffer på Burger King til en hund i timen. Min livsstil ligger så fjernt fra et otte til fire job, som man overhovedet kan forestille sig.«

kilde
Omfattende casino oversigt på dansk, læs mere på KasinoKing.dk

#2 Victor

Victor

    Top Member

  • Trusted members
  • PipPipPipPip
  • 52 posts
  • Gender:Male

Posted 31 July 2005 - 10:08 PM

"Resultaterne har gjort ham selvsikker, og derfor har han ikke behov for at have et Rolex-ur siddende for enden af armani-habitten, som mange af hans noble rigmænds-modstandere har for vane."

Ikke et ord om den danske jantelov, men vi kan jo bare gøre det samme selv hvis vi er misundelige tongue.gif


#3 Guest_Taber_altid_*

Guest_Taber_altid_*
  • Guests

Posted 06 October 2005 - 12:29 PM

Gus Hansen er bare den fedeste poker spiller smile.gif Eeeeeelsker hans spillestil.




0 user(s) are reading this topic

0 members, 0 guests, 0 anonymous users